Producentansvar og genbrugsemballage

Nye regler fra 1. oktober: Få svar på, hvad det betyder for dig

Den 25. september 2025 fik Pallekoncept sammen med en række andre producenter klarhed over definitionen af genbrugsemballage og engangsemballage i dialog med Miljøstyrelsen.

Det betyder, at den træemballage og de paller, vi leverer og håndterer, kategoriseres som genbrugsemballage. For genbrugsemballage opkræves der aktuelt ikke gebyr for affaldshåndtering – kun mindre administrationsgebyrer til Dansk Producentansvar (DPA) og Miljøministeriet.

Pallekoncept leverer udelukkende genbrugsemballage og ikke engangsemballage.

Udvidet Producentansvar

Den 25. september 2025 fik Pallekoncept sammen med en række andre træ- og palleproducenter klarhed over definitionen af  genbrugsemballage og engangsemballage i dialog med Miljøstyrelsen. Det medfører, at alt af den emballage Pallekoncept håndterer, kategoriseres som genbrugsemballage. Der opkræves aktuelt ikke gebyr for afaldshåndtering af genbrugsemballage.

1. Genbrugsemballage

De paller, pallerammer mm. som Pallekoncept leverer, kategoriseres som genbrugsemballage. Er der navn eller varemærke på, er det kunden, der bærer producentansvaret og skal indberette genbrugsemballagen. Er der ikke navn eller varemærke på, er det Pallekoncept, der bærer producentansvaret og indberetter genbrugsemballagen. For genbrugsemballage skal der alene betales administrationsgebyrer til Dansk Producentansvar (DPA) og Miljøministeriet.

2. Engangsemballage

PalleKoncept leverer udelukkende genbrugsemballage og ikke engangsemballage.

Til orientering gælder dog følgende regler, hvis en virksomhed anvender engangsemballage (fx specialkasser til eksport, der kun anvendes én gang):

  • Er der navn eller varemærke på, er det kunden, der bærer producentansvaret og skal indberette engangsemballagen og betale gebyret.
  • Går engangsemballagen til eksport, skal der ikke indberettes eller betales gebyr.
  • Er der ikke navn eller varemærke på, er det producenten/leverandøren, der bærer producentansvaret og betaler gebyret.

3. Gebyrsatser for emballage

Når der sættes træemballage på markedet i Danmark fra d. 1. oktober 2025, opkræves følgende:

  1. Gebyret for håndtering af træemballageaffald til en kollektiv ordning gælder kun for engangsemballage. Da PalleKoncept udelukkende håndterer genbrugsemballage, er dette gebyr ikke relevant. 2. Gebyr til DPA for administration på 0,0746 kr. pr. kg. 3. Gebyr til Miljø- og Ligestillingsministeriet på 0,0025 kr. pr. kg. For genbrugsemballage opkræves alene gebyr 2 og 3.  For engangsemballage opkræves gebyr 1, 2 og 3 – men PalleKoncept håndterer ikke emballage, der falder i denne kategori. Det er altid den virksomhed, der har producentansvaret for emballagen, der har ansvaret for indberetning og betaling af gebyr.

4. Emballage tages retur og mere information

For at emballage er genbrugsemballage, skal den ansvarlige virksomhed håndtere emballageaffaldet. Der skal således være en returordning for genbrugsemballagen. PalleKoncept modtager brugt emballage retur på vores adresse i Gadstrup, Køgevej 230, hvilket vil fremgå af vores salgs- og leveringsbetingelser. PalleKoncept tilbyder også at tage genbrugsemballage med kundens navn eller varemærke retur. For større mængder kan vi desuden kontaktes for afhentning mod betaling. Dermed har kunden også en returordning gennem PalleKoncept.

Der er fortsat mange uafklarede spørgsmål, herunder den praktiske håndtering af tilbagesøgning af betalt afgift ved eksport. Der kan findes mere information på DPAs hjemmeside, de kollektive ordningers hjemmesider  eller PalleKoncepts hjemmeside.